Tekster

Her finder du alle tekster på Grøn startup. Det er de samme tekster, der præsenteres undervejs, når du laver din forretningsplan i Grøn startup.

Den grønne forretningsplan

Tidligere har der været en opfattelse af, at virksomhederne arbejdede for at tjene penge, og ikke havde fokus på, hvordan man som virksomhed fx kunne arbejde for at minimere klimaforandringerne. Her var opfattelsen, at håndteringen af klimaforandringer var statens og NGO’ernes opgave.

Denne tankegang er ændret i dag, hvor grønne iværksætter anses som en del løsningen på fx klimaforandringer. I dag er fokus på, at bæredygtighed ikke skal være en ekstra omkostning for virksomheden, men bæredygtighed skal derimod ses som værende værdiskabende for virksomheden. Men hvad adskiller grønne iværksættere fra traditionelle iværksættere? Som grøn iværksætter skal man stille sig selv følgende spørgsmål:

- Kan man lave en forretningsmodel, der er bæredygtig?

- Hvordan kan vi involvere dem, der søger bæredygtige løsninger?

- Hvordan finder vi de investorer, der er interesseret i bæredygtige løsninger?

- Hvordan kan vi bevise, at vi er bæredygtige igennem hele værdikæden?

- Er det vigtigt, at hele værdikæden er bæredygtig?

- Hvordan får vi kommunikeret vores budskab, så omverden forstår det?

CSR: Virksomhedernes sociale ansvar

Virksomheder arbejder i højere grad med, hvordan de vil påtage sig et ansvar for samfundsmæssige udfordringer. Derfor taler man nu om CSR (Corporate Social Responsibility), hvor virksomheder selv forpligter sig til at tage et ansvar i forhold til deres påvirkning af det omgivende samfund.

Ansvaret kan her gå på enten at mindske det negative aftryk på samfundet eller at bidrage med et positivt aftryk. Man taler her om henholdsvis ”do no harm” eller ”do good”.

”Do no harm” handler at mindske den negative påvirkning ved at drive sin virksomhed. Her handler det om ikke at gøre skade på samfundet. Som en grøn virksomhed kan det her være at undgå forurening i produktionen af noget, som tidligere forurenede.

“Do good” handler her om at bidrage aktivt til at løse samfundets problemer. Som grøn startup kan du her fokusere på, hvilket positivt grønt aftryk du kan sætte på samfundet.

Dette kan både være ved at tage et miljømæssige hensyn eller sociale hensyn.

Why, how, what?

Som grøn startup er det væsentligt først at overveje formålet med ens virksomhed er: Hvad vil du gerne opnå med din virksomhed?

Virksomhedens vision beskriver her det overordnede formål med, hvad man gerne vil opnå. Med andre ord sætter det retningen for, hvor man vil hen.

Virksomhedens mission er her en mere konkret beskrivelse af, hvordan man vil opnå sine mål i praksis.

Why, how, what?

Why? Det bør være helt centralt for en virksomhed først at finde ud af, hvad kernen i ens grønne idé er. Er det overordnede mål eksempelvis at reducere madspild, mindske plastic i verdenshavene, mere bæredygtigt tøj, grønnere transport etc.

How? Når man er sikker på sin overordnede ide, kan man konkretisere, hvad man skal arbejde med for at opnå dette.

What? Hvad sælger man i praksis?

Det grønne formål kan her gå på en række forskellige ting. Det kan handle om alt fra at sikre mere bæredygtighed for eksempelvis fragt af ens produkter, produkternes emballage, materialer til produktion, miljøbelastning ved selve produktionsformen eller at skabe mere bæredygtige vaner hos kunden.

Beskrivelse af segmenteringskriterierne

Her kan du læse nærmere om de geografiske, demografiske, adfærdsmæssige og psykografiske segmenteringskriterier og dermed få hjælp til at beskrive dit kundesegment mere præcist.

Geografiske:

Hvor de bor dine kunder? Du har valgt et grønt produkt, så du bør overveje, om dine kunder primært bor i storbyerne, fordi her bor mange unge mennesker, som er miljø- og klimabevidste. Måske bor dine kunder i mindre boligtætte områder i Jylland, hvor der er masser af lys, frisk luft og plads. Det kan også være, at dit produkt kan anvendes af alle kunder, uanset hvor de bor.

Demografiske:

Demografiske kriterier handler om køn, alder, uddannelse, indkomst og hvilken livsfase er dine kunder i. Undersøgelser viser, at det ikke kun er de unge, som ønsker at handle grønt og spare på energien, det gør mange voksne forbrugere – både mænd og kvinder. Uddannelse og indkomst kan have en betydning, da grønne produkter ofte er lidt dyrere. Livsfase kan også have en betydning, f.eks. ønsker mange børneforældre at leve grønt og bæredygtigt for at passe på børnenes sundhed.

Adfærdsmæssige:

Nogle kunder køber grønt og bæredygtigt, nærmest hver gang de handler ind, både ved køb af mad og tøj, men også når der købes produkter til boligen, fritiden eller til forbruget helt generelt. Disse kunder kaldes ”heavy users” i forhold til at købe grønt og bæredygtigt. Andre kunder vil handle mere situationsbestemt, måske fordi de lige ser et smart og anvendeligt grønt produkt. Og så er der kunder, som er meget loyale kunder, fordi de altid køber bestemte produkter og/eller mærker.

Psykografiske:

Psykografiske kriterier handler om kundens holdninger, værdier og personlighed – det som man samlet set kan kalde kundens livsstil. Din kunde vil som udgangspunkt have en positiv holdning til det at leve bæredygtigt og have en grøn livsstil, måske er din kunde også et menneske, som aktivt gør noget for at passe på jorden via frivilligt arbejde eller medlemskab i en organisation eller et parti. Din kundes personlighed vil afspejle en interesse for at leve grønt og bæredygtigt.

Hvilken unik værdi giver din virksomhed?

Når du vælger, hvilken værdi din virksomhed skal give slutforbrugeren, er det værd at overveje, om dine konkurrenter nemt kan tilbyde præcist det samme. Det kan her være godt at differentiere sig fra konkurrenterne gennem et Unique Selling Point (USP). Med andre ord skal man adskille sig fra konkurrenterne og kunne sælge sig på noget unikt: Hvorfor skal kunderne købe netop dit produkt frem for konkurrenternes? Det kan være alt fra, at dit produkt smager bedre end andres, at det er hurtigere og nemmere at anskaffe sig, at du har et bedre brand, eller at dit produkt er billigere end konkurrenternes.

Et godt Unique Selling Point rammer de punkter, som betyder meget for kunden. Hvis eksempelvis smag er vigtig for kundens valg, er smag dermed et godt Unique Selling Point. Omvendt er det lige meget at adskille sig fra konkurrenterne i forhold til noget, som er ligegyldigt for kundens valg af produkt. Din virksomhed har nemmere ved at fastholde et Unique Selling Point overfor kunden, jo sværere ens Unique Selling Point er at kopiere for konkurrenterne.

Grønne startups kan her have en række værditilbud, som adskiller sig fra konkurrenternes. Unique Selling Points kan her være, at grønne virksomheder kan tilbyde et grønnere brand eller et sundere produkt end konkurrenterne.

Direkte (BtC) eller indirekte(BTB) salg?

Inden du vælger hvilken form distribution du vil anvende, skal du overveje, om du selv vil sælge direkte til dine kunder (B-t-C). Alternativt kan du benytte dig af en mellemhandler (B-t-B). Du kan også vælge en kombination mellem B-t-C og B-t-B. Her kan du læse nærmere om disse muligheder.

Hvilket behov får din kunde dækket ved køb af dit produkt? Du tilbyder et grønt produkt, så du må forvente at din kunde har et behov for at købe bæredygtigt og miljøvenligt. Derfor kan du være opmærksom på CO2 udledning i forhold til transport med lastbil eller varebil, for det er jo ikke miljøvenligt! Kunden kan selv medvirke til unødig brændstofudledning hvis det er nødvendigt at tage bilen eller bussen til detailhandleren som forhandler dit produkt!

B-t-C: Business to Consumer:

Hvis du sælger direkte til din kunde, vil det ofte være via din hjemmeside eller via mail. Dette kaldes e-commerce. Her bestilles varen elektronisk hvorefter en varebil fragter produktet til et afhentningssted eller leveres direkte hjem til kunden. Hvis du vælger at sælge via e-commerce, står du selv for alle salgs- og markedsføringsudgifter, men du undgår en mellemhandler som også skal tjene på salget. Salg via Den Blå Avis eller gårdssalg er også direkte salg til kunden.

B-t-B: Business to Business:

Du sælger til en grossisteller detailhandel. Fordelen er at du vælger en mellemhandler hvor kunden kan købe dit produkt, og du skal ikke tænke på salg- og markedsføring af produktet. Omvendt skal mellemhandleren naturligvis også tjene penge på salget. Der er umiddelbart en lidt større miljøbelastning ved salg gennem en mellemhandler, da dit produkt både skal fragtes ud til mellemhandleren og kunden skal derfra have varen fragtet hjem.

Kombination (multi channel):

Du vælger at sælge fra flere kanaler da du sælger dit produkt fra din hjemmeside, men også vælger at sælge fra en fysisk butik, da flere og flere køber på nettet. Dette kaldes multi-channel marketing. Husk at sælge din vare til samme pris på begge kanaler.

Kunderelation gennem en- eller to-vejskommunikation?

Du skal ikke kun overveje hvilken måde du vil betjene og fastholde dine kunderelationer på, du bør også overveje om du vil anvende en en-vejskommunikation eller to-vejskommunikation.

Selvbetjening, trykte annoncer, sammenligningsplatforme og Google Ad Words er en-vejskommunikation. Her er tale om kommunikationsformer, hvor du som sælger afsender et budskab til din kunde, et budskab som du styrer uden at andre påvirker indholdet. Men kunden har ikke har mulighed for at komme i kontakt med dig for at stille uddybende spørgsmål. Her er det vigtigt, at du sørger for, at din kunde forstår dit produkt og budskab for at skabe en god relation.

Personlig betjening, communities, sociale medier, influencers og word of mouth-marketing er to-vejskommunikationsformer. Her har kunden mulighed for at gå i dialog med dig, med en sælger eller med en anden repræsentant for dit produkt. På den måde kan kunden få svar på konkrete spørgsmål og dermed føle sig set og hørt. Ulempen ved to-vejskommunikation er, at du som sælger ikke altid kan styre dialogen med kunden og andre kan gribe ind og forstyrre budskabet og dermed forstyrre relationen.

Hvilke nøgleressourcer findes der?

En virksomheds nøgleressourcer både bestå af fysiske ressourcer, immaterielle ressourcer og medarbejdere.

Fysiske ressourcer:

De fysiske ressourcer handler om, hvilke fysiske ting du skal have i din virksomhed. Det kan eksempelvis være ting som kontorlokaler, salgsbutikker, fabrikker, maskiner, IT-udstyr, biler, etc.

Immaterielle ressourcer:

De immaterielle ressourcer går på, om man skal have adgang til en ikke-fysisk ressource. Det kan eksempelvis være rettigheder til at beskytte ideerne bag ens produkt. En virksomhed kan vælge at beskytte en opfindelse gennem et patent hos Patent- og Varemærkestyrelsen, hvis den opfylder tre krav.

Den skal være ny. Opfindelsen må altså ikke være offentliggjort i Danmark eller resten af verden.

Den skal have ”opfindelseshøjde”. Opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra eksisterende løsninger og opfindelser på området.

Den skal kunne udnyttes industrielt. For at få patent skal din opfindelse kunne udnyttes i industriel sammenhæng.

Derudover findes der også muligheden for at beskytte ens opfindelse gennem brugsmodeller, som beskytter den tekniske udformning af ens værdi. Derfor kaldes brugsmodeller også for det lille patent.

Udover selve produktideen kan man også søge at få rettigheder til at beskytte ens design af produktet eller ens navn og logo.

Medarbejdere:

Virksomheder kan også have behov for at ansætte en række medarbejdere. Det kan eksempelvis være ansatte til produktion af produktet, salg af produktet, transport/logistik, etc.

Når man som virksomhed overvejer, hvad der skal til for at drive virksomhed, er det værd at huske, at man ikke behøver stå for alt selv. Man kan også have en række samarbejdspartnere. Derfor er det i valg af nøgleressourcer vigtigt overveje, hvad er vigtigt at holde i virksomheden, og hvad der kunne klares bedre ved at inddrage andre.

Værdikæder og klimaaftryk

Værdikæden består af virksomhedens aktiviteter, der er med til at tilføre værdi til produktet. Virksomheders lokale og globale værdikæder har stor indflydelse på det klimaaftryk som virksomheden efterlader sig.

Værdikæden

Værdikæden består af virksomhedens aktiviteter, der er med til at tilføre værdi til produktet. I værdikæden skelnes der mellem virksomhedens primære aktiviteter og støtteaktiviteter. Tankegangen i værdikæden er, at der skabes værditilvækst for produktet jo flere trin produktet kommer igennem i virksomheden. I analysen af værdikæden kan man derved få svar på spørgsmål som: hvordan skaber man værdi for kunden?, er der aktiviteter, der skal outsources eller ændres, kan virksomheden producere mere effektivt? Og De primære aktiviteter består af følgende:

Indgående logistik > Produktion > Udgående logistik > Markedsføring og salg > Service

Indgående logistik henviser til, hvordan virksomheden modtager varer, transport til fx produktionsenheder og lagerstyring

Produktion henviser til de aktiviteter, der er forbundet med selve produktionen.

Udgående logistik henviser til de aktiviteter der er forbundet med ordremodtagelse, ordrebehandling, pakning af ordre og distribution af produkterne.

Markedsføring og salg henviser til de aktiviteter, der skal få forbrugeren overbevist om at købe produktet.

Service henviser til de aktiviteter, der skal sikre, at forbrugeren får den fulde værdi af produktet. Hvis man fx leverer måltidskasser kan det fx være tilhørende opskrifter.

Globale værdikæder

Globale værdikæder henviser til, at dit produkt har været igennem forskellige leverandører i flere forskellige lande før produktet, ender hos forbrugerne i Danmark. Hvis du fx sælger en t-shirt i bomuld, så kan råvarerne være produceret i et land, produktionen i et andet land, mens design og udvikling foregår i Danmark. Hvert trin i værdikæden tilføjer værdi til produktet, og det er især vigtigt for den grønne iværksætter, at de har kontrol over/kan bevise, at alle trin i værdikæden er bæredygtige.

Klimaaftryk

For den grønne iværksætter er det vigtigt at have fokus på, hvilket klimaaftryk virksomheden efterlader. Klimaaftryk henviser til et produkts samlede indirekte og direkte udledning af CO2. Det er derfor ikke kun vigtigt, at du kontrollerer din egen virksomheds forbrug, men for dig som grøn startup er det også vigtigt, at du har fuld kontrol over hele din værdikæde, og dermed også hvilket klimaaftryk dine leverandører efterlader.

Hvorfor samarbejde?

En virksomhed behøver ikke at stå for alt selv, så i mange tilfælde søger virksomheder at samarbejde med andre virksomheder. Generelt kan der være flere grunde til, at virksomheder ønsker at samarbejde.

Det kan være for at få adgang til nye markeder gennem en anden virksomhed, som har en anden kundebase.

Det kan være for at opnå stordriftsfordele og kunne opnå lavere omkostninger ved at producere eller indkøbe i større mængder.

Samarbejder mellem virksomheder kan også begrænse risiko og usikkerhed for de enkelte virksomheder.

Virksomheder kan også få adgang til ekstra viden gennem samarbejde med virksomheder, der er eksperter på andet end en selv.

Det er altså værd som virksomhed at overveje, hvor det er bedre at samarbejde frem for at stå for noget selv?

Udover disse generelle virksomhedssamarbejder kan der opstå en række grønne samarbejder, se næste slide.

Hvordan vil du tjene penge?

Hvordan du tjener penge på dit produkt eller service vil afhænge af, hvad du har valgt at arbejde med. Har du fx valgt at arbejde med fx måltidskasser, så kan det være en god idé at anvende abonnement som en del af din prisstrategi. Prisfastsættelsen er vigtig del af virksomhedens marketingmix. Det er vigtigt, at du får sat prisen rigtigt, da det har en betydning for virksomhedens indtjening. Der er mange forhold, som du skal overveje, når du fastsætter prisen. Her skelnes der mellem interne og eksterne forhold, der har betydning for prisfastsættelse. De interne forhold handler fx om hvilken vision og mission, du har for virksomheden. Når du som grøn startup har fokus på klimaet, kan det fx have en betydning ift. de råvarer, som du anvender og det kan i sidste ende have en betydning for den pris, som du skal tage for produktet. Hvordan er omkostninger ved dit produkt eller service? De eksterne forhold handler fx om hvor mange konkurrenter er der på markedet, hvor stor er efterspørgslen.

Hvordan skal man præsentere sin grønne ide for investorer og ved crowdfunding?

Når du skal skaffe finansiering til din grønne forretningside, er det vigtigt at kunne præsentere ideen hurtigt og præcist. Det gode pitch kan her med fordel bygges op efter NABC-modellen, hvor pitchet i rækkefølge præsenterer virksomhedens Need, Approach, Benefit, Competition.

Need:Hvad er det vigtigste bruger- og markedsbehov? I præsentationen af grønne startups kan det også give mening at præsentere det samfundsmæssige problem, som ens virksomhed også er rette imod.

Approach:Hvad er din unikke tilgang til at løse problemet? Som grøn startup kan du her også fokusere på, hvad dit produkt kan, og hvordan du herunder tager et grønt ansvar.

Benefit:Hvad er de unikke brugerfordele? Her præsenterer du, hvilken værdi kunden får af at bruge produktet. For grønne startups kan det også være relevant at præsentere de samfundsmæssige fordele her ud fra din virksomheds CSR-strategi. Her er det vigtigt at kunne dokumentere eventuelle miljømæssige gevinster.

Competition:Hvordan er disse fordele bedre end konkurrenternes? Til sidst skitserer du din virksomheds Unique Selling Points. Det er vigtigt at vise, at du har sat dig ind i konkurrencesituationen for din grønne startup og kan fortælle, hvordan du vil klare dig mod disse konkurrenter. En grøn startup kan her fremhæve sin CSR-profil som et Unique Selling Point.